Lister

Genbrug dine æggeskaller

Æggeskaller hele og halve

Du plejer sikkert at smide æggeskaller i skraldespanden, men lad være med det, du kan bruge dem til alle mulige fantastiske ting. Her finder du en liste over alle de ting, du kan bruge dine æggeskaller til, så du slet ikke har lyst til at smide dem ud fremover.

Æggeskaller er i sagens natur 100% naturlige og kan genbruges til overraskende mange forskellige ting. Husk før du bruger dem i haven, er det en god idé at komme den en tur i ovnen, for at få æggerester væk, så du ikke tiltrækker skadedyr.

I haven

Skadedyrsbekæmpelse

Knus æggeskaller og spred dem rundt omkring dine planter og blomster, så undgår du, at der går skadedyr i dem, da bløddyr som f.eks. snegle ikke kan bevæge sig i de skarpe æggeskaller. Har du problemer med rådyr i haven, kan æggeskallerne også holde dem på afstand, da rådyr ikke bryder sig om lugten.

Forspiring af planter

Stil halve æggeskaller i en æggebakke og brug dem som bæredygtige og fine økologiske forspirings-potter, inden du planter ud i haven.

I komposten

Æggeskaller er gode at komme i komposten, da de hurtigt komposterer og giver masser af næring i form af calcium og andre mineraler til komposten.

Til tomatplanter

Tomatplanter i haven kan ofte have problemer med at bære vægten af deres frugt. Du kan afhjælpe dette problem ved at sætte æggeskaller i jorden og på den måde give planten et kalkboost, der hjælper den med at kunne bære frugten.  Denne fidus kan også bruges til auberginer, zucchini, squash og peberfrugter.

Som dræning

Når du planter potter til, kan du lægge lidt æggeskaller ned i bunden, det vil fungere som et dræn og luftcirkulationen forøges.

Balancer pH-værdien

Hvis du tilsptter æggeskaller til blomsternes jord, kan dine hortensiaer skifte til en lyserød farve, da skallerne påvirker jordens pH-værdi.

Fuglemad

Hvis du fodre fugle i haven, kan du knuse æggeskaller og tilsætte dem. Æggeskallerne indeholder meget calcium og derfor elsker fuglene dem.

I køkkenet

Kaffe uden bitterhed

Hvis du lægger en enkelt æggeskal i dit kaffefilter, vil din kaffe blive meget mindre bitter. Husk at skyl æggeskallen godt inden brug.

Som kalktilskud

Du kan spise knuste æggeskaller og bruge dem i dine måltider. Æggeskaller har et imponerende stort kalkindhold og er derfor en god kilde til ekstra kalk. Du kan bruge de knuste æggeskaller som drys på supper, desserter, i saucen, på morgenmaden og i salater. Æggeskallerne smager ikke af noget og vil ikke påvirke madens smag.

Som mineraltilskud

Opblød æggeskaller i vand med lidt citronsaft, lad blandingen stå i et par uger i køleskabet. Tilsæt lidt af blandingen, når du laver smoothies for at give din krop et naturligt tilskud af mineral.

Få skarpe og rene køkkenredskaber

Frys de hele æggeskaller ned og brug dem til at rense og skærpe dine knive i blenderen. Tilsæt vand og de frosne æggeskaller i din blender sæt den i gang, så slibes knivene og du forlænger levetiden og holder den ren.

Jello- og chokoladeformer

Fyld forsigtigt hele æggeskaller med f.eks. jello eller chokolade for at lave unikke ægformede godbidder. Når indholdet er størknet/stivnet skrælles æggeskalformen væk og du får en fin æggeformet dessert.

Til rengøring

Rengøringsmiddel

Knus æggeskaller og ryst dem sammen med lidt sæbevand. Blandingen kan bruges til at skure de ting, der kan være svære at få rene som fx vaser og termoflasker. Blandingen kan også bruges til at fjerne genstridige rester på potter og pander.

Rengøring af keramisk kogeplade

Bland æggeskaller op med lidt opvaskemiddel og brug blandingen til at gøre din keramiske kogeplade ren, hvis der er mad, der har brændt sig fast.

Afløbsrens

Du kan bruge knuste æggeskaller til at afløb i din vask og bruser. Hæld lidt knuste æggeskaller ned i dit afløb, de vil helt naturligt være med til at rense rørene på deres vej ned igennem afløbene.

Skurrecreme

Brug knuste æggeskaller til at fjern mad, der har sat sig fast i gryder og bradepander. Brug lidt knuste æggeskaller til at skubbe gryder og pander, det hjælper med at løsne genstridige madrester.

Blegning af tøj

Læg æggeskaller i en netpose og put det med i vaskemaskinen, det vil fjerne pletter på tøjet og få det til at skinne hvidt.

Personlig pleje

Mod hudirritation

Lav en blanding med æggeskaller, der er god mod mindre hudirritation og kløende hud. Knus æggeskallerne helt fint i en morter, hæld dem i en lille beholder og tilsæt lidt æblecidereddike. Lad dem stå i et par dage til æggeskallerne er helt opløst og brug blandingen på huden.

Ansigtsmaske

Lav en lækker og naturlig ansigtsmaske af knuste æggeskaller, som du har knust helt fint i en morter. Pisk de knuste æggeskaller sammen med æggehvider og brug ansigtsmasken med det samme. Lad ansigtsmasken tørre, før du tørre den af igen, din hud vil blive fin og blød.

Bandager

Æggeskallens membran (den lidt transparente film indeni) kan bruges til at hjælpe med at helbrede sår og skrammer. Så næste gang du komme til skade, kan du putte membranen over skrammen og lade den gøre sit arbejde.

Styrk neglene

Tilføj knuste æggeskaller (skal være knust helt til pulver) til din neglelak eller overlak, det vil styrke dine negle. Dette vil gøre, at dine negle vokser bedre og undgår at de knækker eller flækker.

Reducér rynker

Lav en blanding af knuste æggeskaller og lidt vand, hæld blandingen i en isterningebakke og frys det ned. Gnid isterningen mod dit ansigt for at reducere forekomsten af rynker.

2 Kommentarer
  1. Lise tvorup 2 år siden
    Svar

    Helt fantastisk med alt det, æggeskaller kan bruges til.

    Men er det ikke vigtigt , at man har dem i ovnen først? Jeg tænker at de kan tiltrække rotter hvis de bruges i haven uden at fjerne /rengøre dem for æggerester.

    Mvh Lise

    • Heidi Z 2 år siden
      Svar

      Hej Lise

      Det vil være en rigtig god ide at komme æggeskallerne i ovnen først, det notere jeg i teksten.

      Mvh. Heidi

Skriv en kommentar

Din e-mail vil ikke blive vist

Flere fiduser