Kender du det, der hænger en masse håndklæder på badeværelset, men man kan ikke huske, hvis der er hvis?
I et hus med 4 personer kan det til tider være svært at holde styr på, hvem der er håndklædets ejermand og jeg oplevede derfor ofte, at jeg smed håndklæder til vask, der ikke nødvendigvis trængte til at blive vasket, men som ingen kunne huske, hvem der sidste havde brugt, det var jeg ved at være ret træt af, da det føles som spild af tøjvask.
Hvis du har samme problem, har jeg fundet en løsning, der virker hos os og den er nem og billig at bruge.
Det skal du bruge
- Træklemmer
- En tuschpen
Sådan gør du
Skriv et navn på hver klemme, har man mere end ét håndklæder, laver man to klemmer med samme navn og så klemmer man dem ellers bare fast på sit håndklæde, nu er det nemt at finde sit eget håndklæde og du slipper for at vaske flere håndklæder unødigt.
Fidus
Hvis du har små børn i huset, kan du også lave små tegninger i stedet for at skrive navnet.