Hudpleje

Fodbad med natron – perfekt til bløde sommerfødder

Fødder i balje

Vidste du at et fodbad med natron giver perfekt bløde sommerfødder?

Det vidste jeg ikke, men det er et rigtig godt tip, nu hvor sommeren er over os og vi skal ud i verden med bare tæer.

Natron fjerner døde hudceller og blødgør den hårde hud på fødderne, mens du nyder et lækkert fodbad og det bedste af det hele, det er næsten gratis.

Det er vigtigt at passe godt på fødderne, derfor er det en god idé at smøre dem ind i en god olie hver aften og altid efter et fodbad.

Det skal du bruge

  • En balje
  • Lunken vand, ca. 5 liter
  • 2 spsk. natron
  • Et par dråber økologisk olie (f.eks. rapsolie eller olivenolie)
  • Evt. tørrede lavendelblomster eller friske mynteblade (kan sagtens udelades, men giver lidt ekstra luksus) eller evt. en dråbe æterisk olie (f.eks. citrus- eller appelsinolie.)

Fodaftryk i sand

Sådan gør du

Fyld baljen med vand, natron, olie og evt. mynteblade.

Find et behageligt sted at sidde og sænk fødderne ned i det lunkne vand.

Slap af og lad fødderne bliver i vandet i 10-15 minutter.

Tag fødderne op af vandet og tør dem.

Smør fødderne ind i en god creme eller lidt olie.

Nu har du lækre sommerfødder, der er klar til at smutte i et par sandaler.

Gentag fodbaddet et par gange i løbet af sommeren eller efter behov.

Fidus

Se andre gode fiduser til, hvad du kan bruge natron til lige her.

Giv badesalt som gave

Du kan blande en lækker badesalt og give som gave.

Du skal lave en blanding af

  • 2 dl groft havsalt
  • ½ dl natron
  • 5 dråber appelsinolie
  • 5 dråber citrusolie.

Tilsæt evt. også lidt tørret citronskal. Du kan evt. også tilsætte lidt gul pastafarve, hvis du synes blandingen skal have en gul nuance. Hæld blandingen i en brugt syltetøjsglas og lave et fint skilt. Skriv en brugsvejledning: “Hæld en skefuld af blandingen i dit fodbad og lad det stå lidt, så saltet bliver opløst – put fødderne i og nyd.”

Skriv en kommentar

Din e-mail vil ikke blive vist

Flere fiduser