Aktiviteter Genbrug

3D stjerner af gamle magasiner

3D stjerne

Man kan lave noget fint og bæredygtigt julepynt af mange forskellige ting. Jeg fik et magasin om bæredygtighed i min postkasse, det var husstandsomdelt, så selvom jeg ikke modtager reklamer, fik jeg alligevel dette. Det var et fint magasin, men da jeg var færdig med at læse det, tænkte jeg, at jeg ville bruge det til at lave noget, så det ikke bare skulle smides i papiraffald.

Jeg besluttede mig derfor for at lave en stor 3D stjerne. Den tager lidt tid at lave, men det er ikke svært og den bliver rigtig fin. Den kan sagtens hænge fremme hele året.

Hvis du også har lyst til at lave en fin stjerne her til jul, så har jeg vedhæftet skabelonerne. Så kan du også selv lave den, f.eks. af et gammelt magasin eller noget karton.

Hvis du give din stjerne lidt ekstra bling bling og gøre den mere julet, kan du pynte den med noget bio glimmer. Du kan købe bioglitter i mange fine farver hos Økofamilien – lige her (reklame link)

Magasiner

Det skal du bruge

  • 10 A4-ark papir (300g/m2)
  • Lim eller dobbeltklæbende tape
  • Saks
  • Evt. en snor til ophæng
  • Skabelon til stjernen her: Skabelon til 3D stjerne
  • Evt. bio glimmer, som kan købes lige her (reklame link)

Klippede skabeloner

Sådan gør du

Klip skabelonen ud og tegn alle de skabelonerne over på det papir, du ønsker at bruge til din stjerne.

Klip dem ud langs den fuldt optrukne streg. Når alle skabelonerne er klippet ud, skal de foldes.

Placer evt. en lineal langs de stiplede linjer og fold dem ved at køre bagsiden af en smørekniv langs dem.

De korte stiplede linjer skal bukkes op imod dig og de lange stiplede linjer bukkes væk fra dig.

Når alle skabelonerne er foldet korrekt, er det tid til at samle din stjerne.

Foldede skabeloner

Start med at lime spidserne på alle polygonerne. Det er dem uden talpar.

Når alle polygonerne er limet skal du have sat dem sammen. Det er ikke vigtigt hvor du starter, bare du sørger for at lime de korrekte talpar sammen (10 med 10, 14 med 14 osv.) Det er dog vigtigt, at du vedhæfter trekanterne på side 10 som de allersidste.

Det er lidt svært at lave slutningen på stjernen, da der ikke er så meget plads tilbage, men det kan godt lade sig gøre.

Når alle polygonerne er limet sammen og du kun mangler de sidste to enkelte fra side 10, skal du starte med at tage den trekant med tallet 7 på og som den allersidste afsluttende tager du den med tallet 5.

Nu er stjernen færdig og du kan sætte en snor i den og hænge den op.

Hvis du vil have en snor i til ophæng, kan du evt. sætte den på, inden du limer de sidste to trekanter fast.

Foldet stjerne

Fidus

Bioglimmer er 100% plastikfri og 100% bionedbrydeligt. Med bioglimmer bliver din stjerne ekstra fin. Du kan købe bioglimmer lige her. (Reklame link)

Brug en giftfri lim til at lime stjernen sammen med. Du kan finde giftfri lim lige her. (Reklame link)

 

Skriv en kommentar

Din e-mail vil ikke blive vist

Flere fiduser