Alt for meget tøj, men intet at tage på
Kender du det, man kigger opgivende ind i sit klædeskab, der er masser af tøj, men ikke noget, man har lyst til at tage på? Det giver en stor trang til at købe noget nyt.
Sådan havde jeg det ofte, da jeg i 2019 besluttede, at jeg ville stoppe med at købe nyt tøj. Jeg var begyndt at købe alt for meget og jeg havde brug for at gøre noget drastisk for at stoppe den dårlige vane, jeg var kommet ind i.
Jeg ved, at jeg ikke er alene, for danskere er en af de befolkningsgrupper, der køber mest tøj, faktisk er danskerens tøjforbrug 35% højere end resten af jordens befolkning. En dansker køber i gennemsnit 10,2 kg tøj om året!
Der bliver produceret rigtig meget tøj, tidligere kom modeindustrien med 2-4 nye kollektioner om året, i dag er der nogle tøjmærker, der har 24 ny kollektioner hvert eneste år. De sidste 20 år er produktionen af tøj mere end fordoblet, så selvom vi ved, at det forurener, så køber vi alligevel hele tiden mere.
Modeindustrien er den næstmest forurenede branche i verden kun overgået af olieindustrien, og det giver derfor god mening at se på sit forbrug af tøj.
20% af verdens spildevand og 10% af hele verdens samlede CO2-udledning kommer fra modeindustrien (Der bliver udledt 15 kg CO2 ved produktion af 1 kg tekstil.), derudover kommer 35% af alt plastik i havet fra tøj.
Det kræver 1400 liter vand at producere en enkelt t-shirt, men udover vand kræver tøjproduktion masser af energi, kemikalier og sprøjtemidler, der både påvirker miljø og arbejdsmiljø.
Fra 100 til 0
Jeg besluttede i 2019, at jeg ville lave et 100 % købestop i 6 måneder. Jeg var nødt til at gøre noget drastisk, da jeg var overbevidst om, at det ikke ville hjælpe blot at lave en aftale med mig selv om, at jeg skulle skære ned på mit forbrug. Derfor blev det et 100% købestop, og det overraskede mig hvilken effekt det havde.
Det var naturligvis ikke overraskende, at det havde en positiv effekt på min økonomi, men at det også havde en positiv effekt på, hvor meget tid jeg brugte på tøj helt generelt, var for mig, temmelig overraskende. Pludselig brugte jeg ingen tid på at shoppe og jeg brugte meget lidt tid på at overveje, hvilket tøj jeg skulle have på om morgenen. Jeg oplevede også, at jeg blev mere tilfreds med mine garderobe, og jeg gik ikke hele tiden med en følelse af, at jeg manglede den der nye smarte kjole. Derfor var det heller ikke svært for mig, da de 6 måneder var gået, at fortsætte mit købestop.
Secondhand
Jeg besluttede dog, at jeg godt må købe enkelte stykker tøj, men kun secondhand. At købe secondhand sætter en helt naturlig stopper for mængden af tøjkøb, da det er mere besværligt og tidskrævende. Derudover har jeg nu fået et mere naturlig og afslappet forhold til tøjkøb, jeg har simpelthen ikke lyst til at købe nyt tøj, jeg er generelt godt tilfreds med det jeg har og helt ærlig, de fleste af os har jo masser af tøj i skabet.
Undertøj og strømper
Jeg har fundet ud af, at det er svært at købe undertøj og strømper secondhand, så der har jeg besluttet, at jeg godt må købe nyt, men jeg skal vælge bæredygtige produkter, se mere om, hvilke jeg vælger her i afsnittet om Bæredygtige tøjmærker.
Når jeg køber genbrug bruger jeg blandt andet Trendsales og min lokale genbrugsbutik Joys secondhand, der sælger tøj i kommission. Der er lignede butikker i Aarhus, som jeg også af og til benytter. Jeg bliver mere glad for det jeg køber, når det er velovervejede køb i god kvalitet og jeg bruger ikke ret mange penge på tøj sammenlignet med tidligere.
Om sommeren er loppemarkeder også et godt sted at lede efter tøj, men husk altid at spørge dig selv, når du står med endnu en fin bluse “Mangler jeg nu også virkelig En bluse mere?”. Det mest bæredygtige er altid, at lade være med at købe noget overhovedet.
Tøj uden plastik
Ja, der er faktisk mikroplast i meget af dit tøj, særligt i dit syntetiske tøj f.eks. polyester, nylon, elastan eller akryl.
En rapport udarbejdet blandt andet Plastic Soup Foundation go Mermaids Life+ fra 2017, viser at mellem 600.000 og 17 millioner tøjfibre udledes ved hver tøjvask af 5 kg. Særligt Fleece er en stor synder, én fleecejakke eller én polyesterjakke afgiver ca. 1 million fibre pr. vask og disse har vist sig at fylde meget i maven på fisk fanget i danske farvande.
Helt almindelig tøjvask bidrager derfor væsentligt til de store mængder plastik, vi finder i havmiljøet. Plastik udgør en trussel mod vores økosystemer på samme måde som mikroplast, der via spildevand udledes til vore have.
Derfor giver det mening at gå efter tøj af naturmateriale som f.eks. bomuld, uld og silke, men det giver også mening at vaske sit tøj, så man undgår at udlede for meget mikoplast, se råd til, hvordan du vasker dit tøj her.
