Tøjvask

Skån miljøet når du vasker tøj

Klemmer på tørresnor

Hvis du sætter temperaturen ned, når du vasker dit tøj, så sparer du på elregningen, det er både godt for din økonomi og for miljøet.

Du skal selvfølgelig altid følge vaskeanvisningen og ikke vaske ved højere temperatur end angivet, men hvis tøjet ikke er alt for beskidt, kan du ofte vaske koldere og spare på energien.

Temperatur ved tøjvask

15-20° C

T-shirts, bluser, bukser og tøj, som du normalt ville vaske ved 30-40 grader. Hvis ikke tøjet er meget beskidt, vil det som regel være helt fint at vaske ved lave temperaturer.  Har du haft tøjet på, mens du var syg, skal det dog vaskes ved højere temperaturer.

30-40° C

T-shirts, bluser, bukser og andet tøj der er synligt beskidt.

60° C

Sengetøj, håndklæder, undertøj, karklude og andet tøj der kan indeholde bakterier eller støvmider.

90° C

Tøj og tekstil med rester efter sygdom f.eks. opkast eller diarré.

Tørresnor med tøj

Der er penge at spare

Hvis du skruer temperaturen på din vask ned fra f.eks. 40 grader til 20 grader, sparer du 205 kr./år

Danskere fylder i gennemsnit kun 3,2 kg tøj i vaskemaskinen, selvom de er beregnet til 5-6kg eller helt op til 7-8kg. Hvis du fylder vaskemaskinen op, når du vasker, kan du spare 125 kr./år

Der er også penge at spare, hvis du skærer ned for dit brug af tørretumbleren. Det koster faktisk næsten 12kr., hver gang du tørre dit tøj i en c-mærket tørretumbler og 3,5 kr. i en A+++-mærket. Hvis du fravælger 3 gange brug af tørretumbler om ugen om sommeren og 1 gang om vinteren, kan du spare 940 kr./år i en B-mærket tørretumbler.

Undgå at udlede plastik ved tøjvask

Hvert år vasker europærer 36 millioner portioner vasketøj, rigtig meget af det tøj er syntetisk stof, der afgiver millioner af ikke nedbrydelige fibre i spildevandet, de er så små, at de ikke bliver fanget i vores rensningsanlæg og ender derfor i vores have, hvor de påvirker vores økosystem, da fiskene fejlagtigt tror det er spiselig plankton f.eks. har omkring 65% af rejer omkring Nordsøen har spist syntetiske fibre.

Men der er flere ting du kan gøre, når du vasker tøj for at nedbringe, hvor meget mikroplast du udleder.

  • Fyld vaskemaskinen op. Når vasken er fyldt op, opstår der mindre gnidningsmodstand mellem tøjet og det afgiver færre fibre.
  • Vask ved lav temperatur. Høje temperaturer skader fibrene i tøjet og kan være medvirkende til, at der afgives flere fibre.
  • Undgå lange vaske. Jo længere en vask er, jo længere tid gnides tøjet mod hinanden og skaber friktion, som river fibrene fra hinanden.
  • Hvis du tørre dit tøj i tørretumbleren brug lave omdrejninger. Høje omdrejninger skaber friktion, så der afgives flere fibre.
  • Undgå tøj af syntetisk materiale. Gå efter tøj lavet af naturmaterialer som bomuld, uld, silke, hør og kashmir.

Skriv en kommentar

Din e-mail vil ikke blive vist

Flere fiduser