Gaver

Bæredygtig gaveindpakning

Gaveindpakning med avispapir og krydderurter

Gavepapir i alle mulige farve med smukke mønstre er fine, men det er også en stor belastning for miljøet og derfor giver det god mening at finde et mere bæredygtigt alternativ.

825 tons gavepapir

I julen bruger hver eneste dansker i gennemsnit én rulle gavepapir, det lyder måske ikke af meget, men det giver et samlet forbrug på 825 ton gavepapir,  så det bliver til rigtig meget gavepapir, og det er bare det gavepapir, der bruges i julen, resten af året bruges der også en del til indpakning af f.eks. fødeselsdagsgaver.

Men hvor slemt er det så, det er jo bare papir, tænker du måske?

Men gavepapir er ikke bare almindeligt papir, gavepapir er ofte fyldt med imprægnering og kemikaler, der giver de flotte farver og den flotte glitter, glimmer effekt.

For at producere 825 tons gavepapir, skal der bruges 891 ton træ, 77.577 ton vand og 837 ton kemikaler, det er alligevel også en del, faktisk svarer alene forbruget af vand til at producere så meget gavepapir til den mængde vand 1.550 danskere bruger på et helt år!

Derudover kan gavepapir ikke engang genanvendes, da det er overfladebehandlet eller indeholder meget farve. Papirets fibre er typisk også meget korte, hvilket gør, at det ikke kan genanvendes yderligere, derfor skal gavepapir i restaffald/brændbart affald, når gavefesten er forbi, det er virkelig ressource spild i helt uhyrlig grad.

Gave pakket ind i avispapir med krydderurter til pynt

Bæredygtige alternativer

Men der er andre og rigtig fine alternativer til det farvestrålende gavepapir.

Jeg har en stor stak aviser liggende og dem bruger jeg, når der skal pakkes gaver ind, det er gratis og en meget bæredygtig løsning. Når gaverne er pakket ud, kan papiret komme i papiraffald, så det kan genanvendes. Der er altså mange fordele ved at finde alternative løsninger til almindeligt gavepapir.

Hvis jeg pakker noget ind med kanter, f.eks. en æske, bruger jeg et dobbelt lag avispapir, så går der ikke hul på.

Jeg bruger genbrugssnor eller rester fra f.eks. egen produktion af macrame projekter i stedet for gavebånd og jeg synes bestemt, at gaverne stadig er ligeså fine og indbydende, som da vi brugte gavepapir.

Derudover tilføjer jeg nogle gange en lille stilk med rosmarin eller karryplante fra haven.

Man kan også pakke ind i et stykke stof, som måske endda kan være en del af gaven, der er mange muligheder for, hvordan man kan undgå at bruge almindeligt gavepapir.

Gave pakket ind i avispapir

Skriv en kommentar

Din e-mail vil ikke blive vist

Flere fiduser