Vi valgte for nogle år siden, at skære ned på vores kødforbrug. Vi blev så glade for ikke at spise kød, at vi kort tid efter valgte at stoppe helt med at spise kød. Vi har dog holdt fast i at spise fisk ind i mellem.
Der er flere årsager til, at vi valgte at spise først mindre kød og dernæst helt stoppe med at spise kød, det var ikke en beslutning vi tog fra den ene dag til den anden, og jeg tror beslutningen om at lave en gradvis nedtrapning, var rigtig god.
Det har vist sig at kød vs. ikke kødspisning virkelig er et emne fyldt med følelser og holdninger, det har overrasket mig meget, at min beslutning i den grad kan sætte sindende i kog hos andre mennesker. Jeg har nedenfor listet nogle af de overvejelser op, vi har haft i forhold til at stoppe med at spise kød.
Fødevareproduktion og klimaforandringer
Produktionen af fødevarer er blandt hovedårsagerne til nogle af de største kriser på planeten i dag, tab af biodiversitet og klimaforandringerne. I forsøget på at producere nok fødevarer udpiner vi planeten, som vi er helt afhængige af.
I fremtiden bliver vi endnu flere mennesker og dermed skal der produceres endnu mere mad, hvilket vil have helt uoverskuelige konsekvenser, da fødevaresektoren allerede i dag er årsag til en fjerdel af alle menneskeskabte CO2 udledninger.
Dyrevelfærd
Det industrielle landbrug holder dyr i dyrefabrikker, hvor meget få mennesker kan passe et stort antal dyr. Det kan lade sig gøre, fordi dyrene holdes indespærret i trange stalde, hvor de forhindres i at bevæge sig. Dyrene bliver ikke stimuleret, derfor keder de sig og bliver frustrerede og der opstår slåskampe. For at undgå at dyrene gør for meget skade på hinanden, klipper man halen af grisene, sliber deres tænder ned og klipper en del af kyllingernes næb af, alt sammen uden bedøvelse. Man gør altså rigtig meget for at få dyrene til at passe ind i de forhold de skal leve under, i stedet for at få staldene til at passe til dyrene.
Økologisk kød
Det hjælper lidt at købe økologisk kød, men desværre ikke så meget som mange tror. Det er ikke sådan at økologiske dyr, lever et fantastisk liv og dør en smertefri død.
Dyr der er opdrættet i økologiske landbrug, har adgang til et lille udendørs areal og lidt mere plads i stalden end dyr fra konventionelle landbrug. De økologiske søer har mulighed for at komme på græs 150 dage om året, men slagtegrise, som der er klart flest af, har ikke den samme ret til at komme på græs. Slagtegrise får i stedet adgang til en udendørs løbegård, hvor der er 1 m2 pr. gris, hvis grisen vel at mærke vejer mindst 85 kg.
Indendørs har de økologiske grise, hvis de lever i en stald bygget før 1999, adgang til et areal på 1,3 m2 pr. gris. Er stalden ældre, har de mindre plads.
Slagtning af økologiske og konventionelle grise foregår på samme stressende og smertefulde måde.
Grise er meget intelligent dyr, faktisk er grisen et af de mest intelligente pattedyr, de er nysgerrige og indsigtsfulde og menes at have højere intelligens end et gennemsnitligt 3-årigt barn. Grise er klogere end vores elskede hunde og alligevel behandler vi dem væsentligt dårligere.
Hvordan ændrer vi det?
Industrilandbruget kan eksistere som det gør i dag, fordi folk spiser meget store mængder kød og samtidig ønsker, at det skal være billigt. For at holde priserne nede nedprioriteret dyrenes velfærd. Hvis alle dyr i industrilandbruget skal have adgang til at komme udendørs, vil det betyde, at der skal opdrættes meget færre dyr, end vi gør nu.
Derfor hænger dyrevelfærd og kødforbrug direkte sammen. Hvis alle fortsætter med at spise lige så meget kød som nu, så vil vi aldrig kunne opnår acceptabel dyrevelfærd i landbruget. Derfor giver det kun mening at tale om økologi og frilandsproduktion, hvis man samtidig reducerer kødforbruget.
Fødevareproduktion og CO2 udledning
Fødevareproduktion står for 37% af hele klodens CO2-udledning og over halvdelen af det stammer fra produktionen af kød.
I gennemsnit udleder en danskers kost 1,59 ton CO2 om året.
Du kan gøre meget for at mindske din klimabelastning ved at se på, hvad du spiser.
Hvis du er kødspiser og halverer dit kødforbrug, sparer du ca. 110 kg CO2 om året, det er det samme som en CO2-reduktion på 7%.
CO2 udledning fra fødevareproduktion er så stor, at selv små ændringer faktisk gør en forskel.
Hvis du i stedet helt stopper med at spise kød, sparer du naturligvis væsentligt mere.
Produktionen af kød er kompliceret og meget energikrævende. Der bliver både udledt CO2, når der skal produceres foder til dyrene, når staldene skal opvarmes og når de skal køles ned. Dyrene skal transporteres til slagteriet og kødet skal forarbejdes, inden det skal fragtes ud til køledisken.
Alt i denne proces kræver CO2 og der er derfor meget at spare ved helt at droppe kødet, faktisk vil din CO2 udledning falde med 14%.
Vælger du i stedet helt at droppe animalske produkter, sparer du hele 44% CO2 sammenlignet med en gennemsnits dansker.
Hvis alle vælger ekstra kødfrie dage, gør det faktisk en forskel.
Hvis du synes, det er svært at skære alt kød fra, så start med oksekødet. Oksekød udleder nemlig hele 28 gange så meget CO2 som svinekød, så det er et rigtig godt sted at starte.
Det behøver ikke være så svært, at få en grønnere verden, hvor vi ikke udpiner jordens ressourcer. Det hjælper at holde kødfrie dage og skifte animalske produkter ud med veganske alternativer, som f.eks. at erstattet komælk med havremælk.
Hvordan kan du gøre en forskel?
Veganer i 1 måned
Hvis du er kødspiser og bliver veganer i en måned skåner du:
- 30 dyr
- 83 m2 skov
- 276 kg CO2
- 550 g korn
Hver gang du vælger et måltid uden kød, er du med til at støtte alternativer til det industrielle landbrug og dyrefabrikkerne, på den måde arbejder du også for et mere dyrevenligt samfund og sparer en helt masse CO2 – Klimaet og dyrene vil elske dig for det.
