Rengøring i køkkenet

Gør din ovn ren – uden skadelig kemi

Ren ovn - efter rens

Din ovn kan blive beskidt, den kan faktisk blive virkelig beskidt og det kan virke som et stort og næsten uoverskueligt projekt at få den ren igen. Derfor benytter mange sig af en stærk ovnrens, der ikke er god for klimaet, men det er faktisk slet ikke nødvendigt. Du har formentlig allerede det, du skal bruge til at få en skinnende ren ovn i dit køkken.

Hvilken metode du skal bruge til at gøre din ovn ren afhænger af, hvor beskidt den er, jeg giver dig her 3 forskellige metoder, der virker.

Når ovnen er meget beskidt

Det skal du bruge

  • Natron
  • Vand

Sådan gør du

Tag risten og bagepladerne ud af ovnen. Fjerne ovnribberne i siderne, så er det nemmere at komme til og de er lettere at rengøre.

Bland natron og vand i en skål. Konsistensen skal være relativt fast, da det skal smøres ud på de af ovnens overflader, du vil rengøre.

Når du har smurt blandingen på, bliver den brun. Det gør den, fordi natron suger skidtet til sig. Blandingen skal sidde og virke i den kolde ovn i 12 timer. Derefter kan du tørre den af med en fugtig klud. Du kan bruge samme metode til ovnribberne, risten og bagepladerne, hvis de også trænger til at blive gjort rene.

 

Når ovnen er lidt beskidt

Det skal du bruge

  • Eddike

Sådan gør du

Kom eddike i en sprayflaske (du kan evt. lave din egen, så mere her.)

Sprøjt eddiken på, der hvor der er beskidt.

Tænd ovnen på 50° i 20-30 minutter.

Tør efter med en fugtig klud.

Når du vil have en ren ovn nemt

Hvis du gerne vil holde din ovn ren løbende, er der en nem og hurtig metode, du kan benytte.

Det skal du bruge

  • Citronsaft
  • Vand

Sådan gør du

Hæld citronsaft og vand i et fad.

Stil det i ovnen ved 50° i nogle timer.

Derefter kan du let tørre ovnen over med en fugtig klud.

Metoden virker kun, hvis ovnen ikke er særlig beskidt.

Skriv en kommentar

Din e-mail vil ikke blive vist

Flere fiduser