Jeg gemmer altid aflagt tøj, der er for slidt til, at andre kan bruge det. På den måde har jeg altid stof til små og store syprojekter, uden at jeg skal ud og bruge penge på at købe stof.
Mit seneste projekt var et par hårbånd, de er gode til at holde håret væk fra ansigtet, f.eks. på en gåtur i blæsevejr, eller når du skal lave hudpleje i ansigtet. De kan også bare pifte håret lidt op, en dag hvor du trænger til lidt forandring.
De er super fine og meget nemme at lave, og hvis du bruger aflagt tøj til at lave det med, så det er så godt som gratis, så det er bare med at komme i gang.
Det skal du bruge
- Jersey bomuldsstof f.eks. fra en aflagt t-shirt
- Symaskine
- Saks
- Sytråd
Sådan gør du
Klip 2 stykker stof på 13 x 60 cm. Fold de to stykker stof på midten på den lange led med vrangsiden udad.
Sy nu langs den åbne side af stoffet på den lange side, du skal ikke sy enderne, da du skal kunne vende dem bagefter.
Vend nu de 2 stykker stof, så ret siden kommer udad.
Når begge stykker stof er syet sammen og vendt, placeres de ovenpå hinanden i et kryds.
Fold det nederste stykke stof på midten over den øverste. Fold derefter ligeledes den anden sammen på midten.
Alle fire ender syes sammen.
Du har nu syet et fint og meget behageligt hårbånd, der er klar til brug, det kan ikke være nemmere.
Fidus
Du kan også lave dine egne hårelastikker af aflagte strømpebukser, ser her hvordan.