Til Halloween er der mange, der laver fine græskarhoveder til at stille udenfor. Når man laver græskarhoveder, tager man alle græskarkernerne ud. Dem kan man nemt lave om til en velsmagende snack i stedet for at smide dem ud.
Du kan også bruge selve “kødet” til mange lækre retter, f.eks. i supper, kartoffelmos, en pastaret eller en lækker græskartærte. Så der er mange måder at bruge hele græskaret og undgå madspild.
Det skal du bruge
- 1 portion græskarkerner
- 25 g smør
- 2 tsk. krydderi efter smag
- 1 tsk. salt
Sådan gør du
Først skal du fjerne alle trådene fra græskarkernerne.
Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt derefter smørret på en pande og bland krydderi og salt i. Når smørret er smeltet vendes græskarkernerne i.
Tag en bageplade med bagepapir og spred græskarkernerne ud herpå. Bag græskarkerne i ovnen til de bliver gyldne. Pas på det går hurtigt, så du skal holde øje med dem.
Tag pladen ud af ovnen og lad dem køle af. Derefter er de klar til at blive serveret eller gemme til senere.
Hvis du gemmer dem, skal de opbevares i en beholder med låg i køleskabet.