Rengøring på badeværelset

Lav din egen toiletrenser

Hjemmelavet tolietrens

Med kun få ingredienser kan du få en skinnende ren og velduftende toiletkumme, så behøver du aldrig mere købe WC-rens, der er dårligt for miljøet.

Mange af de WC-rens du kan købe i butikkerne er fyldt med stoffer, der er skadelige for vores vandmiljø. Hvis du vælger at lave din egen, gør du noget godt for vores allesammens miljø, du sparer penge og plastikbeholdere.

Denne blanding renser toiletkummen, giver en dejlig duft, desinficerer og er nem at lave.

Det skal du bruge

  • 1 dl natron
  • 15-25 dråber æterisk olie efter eget valg (f.eks. rosmarin og citron)
  • 2 dl eddike

Sådan gør du

Bland natron og æterisk olie i et gammelt syltetøjsglas.

Når det bliver tid til at gøre rent på toilettet, tager du 2 spsk. af blandingen og hælder den direkte i toiletkummen.

Skrub kummen godt med toiletbørsten og tilsæt 2 dl eddike.

Eddiken vil desinficere og give en skummende effekt i kummen.

Skrub igen med toiletbørsten og skyl ud.

Nu har du en helt ren toiletkumme.

Hjemmelavet toiletrens i toiletkumme

Fidus

Jeg bruger natron i rigtig mange ting, se hvad du ellers kan bruge det til lige her.

2 Kommentarer
  1. Camille 1 år siden
    Svar

    Hej – hvor køber du mon din natron?

    • Heidi Z 1 år siden
      Svar

      Hej Camille
      Jeg køber det i almindelige supermarkeder, så plejer jeg at tage 5-6 bøtter med.
      Jeg har ledt efter store bøtter, men af en eller anden grund er det dyre at købe det i store mængder.
      Mvh. Heidi

Skriv en kommentar

Din e-mail vil ikke blive vist

Flere fiduser