Opskrifter

Hjemmelavet dilddressing

Hjemmelavet dilddressing

Jeg er egentlig ikke så vild med dild, men jeg har altid godt kunne lidt dilddressing til f.eks. fisk, kartofler og salater. Det er dog ikke lykkedes mig at finde en økologisk udgave, så jeg har lavet min egen og den er rigtig lækker med en fin balance mellem den stærke sennep, den syrlig hvidvinseddike og sødmen fra sukkeret.

Jeg har brugt vores egen hjemmelavede sennep, som den stærke sennep, den fungerer super godt i denne dressing, du kan se opskriften her.

Det skal du bruge

  • 1 spsk. frisk dild (fint hakket)
  • 1 spsk. sød sennep
  • 0,5 spsk. stærk sennep (evt. hjemmelavet eller dijon sennep)
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 0,5 spsk. brun farin
  • 0,5 spsk. rørsukker
  • 3/4 dl. rapsolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Bland den søde og den stærke sennep sammen med hvidvinseddike og rør det godt sammen.

Tilsæt derefter sukker og brun farin og rør igen godt sammen.

Tilsæt olien lidt ad gangen og rør, indtil det bliver en ensartet dressing.

Smag til med salt og peber og bland som det sidste den hakkede dild i dressingen.

Skyld et glas eller en flaske med kogende vand og hæld din hjemmelavede dilddressing heri.

Opbevar dressingen i køleskabet.

Velbekomme.

Skriv en kommentar

Din e-mail vil ikke blive vist

Flere fiduser